Øjensygdomme

De hyppigste symptomer på øjensygdomme er:

Rødme
– Flåd fra øjet
– Smerte fra øjet

Flåd fra øjet:
Hunde og katte har sjældent almindelig ”øjenbetændelse”, som vi kender fra mennesker. Som regel skyldes rødmen og det gule flåd en underliggende årsag.

De mest almindelige årsager er:
En immunsygdom kaldet ”keratoconjunctivitis sicca” (KCS), der giver nedsat tåreproduktion og tørre øjne.
– Skader på hornhinden
– Kronisk øjenirritation på grund af fejl i øjenlågenes form (entropion som er indadkrængning af det nederste eller øverste øjenlåg eller ektropion som er udadkrængning af det nederste øjenlåg) eller fejlstillede øjenhår (distichiasis, ectopiske cilier)
– Forhøjet tryk i øjet (grøn stær = glaukom)
– Nedsat tryk i øjet (regnbuehindeinflammation = uveitis)

Gråfarvning af øjet
Hunde kan blive grå i øjnene af mange årsager.

De mest almindelige årsager er:
Senil sclerosering. Dette er en godartet forandring af linsen i øjet, der ofte forveksles med grå stær. Senil sclerosering giver ofte let nedsat syn, men er sjældent blindende. Det er helt ufarligt.

– Grå stær. En forandring i linsen, der ofte gør hunden eller katten blind. Der er mange arvelige former for grå stær, der starter tidligt i livet. Grå stær ses desuden efter skader på linsen eller i forbindelse med sukkersyge. Grå stær er sjældent smertefuldt, men hvis tilstanden er blindende kan linsen opereres.

– Væske i hornhinden. Skyldes dybe skader på hornhinden. Dette er et alvorligt og akut problem, der ofte kræver akut operation, hvis øjet skal reddes.

– Arvæv på hornhinden efter tidligere skader. Dette er helt ufarligt.

De mest almindelige operationer er:
Operation af dybe skader på hornhinden (conjunctival grafting/conjunktivalflapper, corneasuturering).
– Korrektion af medfødte defekter i øjenlåg eller øjenæble (entropion, lagoftalmos, corneadermoid)
– Fjernelse af kræftknuder i øjenlåg og øjenomgivelser.
– Permanent behandling af fejlstillede øjenhår (cryoterapi = frysebehandling, lid-splitting).
– Fjernelse af øje eller øjenæble med indsættelse af protese i øjet (intraorbitalt eller intrascleralt

Øjenkirurgi – Karlslunde Dyrehospital er førende indenfor øjenoperationer.