Hvornår kan tæven parres

Man siger at en tæve skal være 2 år, før man overvejer at få hvalpe på hende. Når hun er 2 år så er hun fuldt udvokset og vil være mere parat til at blive mor.

En ægløsning begynder en god uges tid inde i løbetiden. En parring kan normalt begynde når tæve er 9-10 dage og op til 17-18 dage inde i sin løbtid. Den bedste og mest gunstigeste periode for parring ligger mellem dag 11 til 14. Vores tæve var som regel færdig og lod sig ikke parre mere når hun var 15-16 dage inde i løbetiden. Parringer tidligere i løbetiden og senere i løbetiden er set. Mickey parrede engang en tæve der var klar på dag 9.

Der er forskellige tegn der indikere at din tæve kan være klar til parring. Hendes ydre kønsdele er stærkt hævede. Blodet, der de sidste mange dage var mørkerødt, har ændret farve og er blevet mere saftevands farvet eller er næsten farveløst. Hun ændre adfærd overfor andre hunde. Er man selv ejer af hanhunden der skal parre tæven, så er probelmet ikke så stort, så lader man bare naturen gå sin gang. Man følger selvfølgelig med på side linien, så man kan tage notater om hvilke dage de parre.

Et par dage inde i løbetiden kan man føre dem sammen. Hvis tæven betynder at lege med han og kort tid efter stiller sig op overfor ham og smider halen til side og signaler at “hun tager imod”, så hun klar og man kan lade dem parre.

Man kan også risikere at en tæve er på sit højeste og dog alligevel ikke vil lade sig parre. Nogen tæver kan være sære og uvillige og det kan være frustrerende at hun ikke vil lade sig bedække. Der findes hanhunde der er eksperter i at “voldtage” en uvillig tæve. Hvis man har en sådan tæve, vil jeg anbefale at man finder en erfaren hanhund til parring.

Skal man parre tæven hos en fremmed hanhund, er det god at få styr på hvor lang henne i løbetiden tæven er og derefter finde den rigtige dag, til at føre dem sammen. Vores Mickey er rigtig god til selv af finde ud af hvornår tæven er klar, er hun ikke hvor han ønsker det parre han hende ikke. Man kan også prøve at klø tæve over halepartiet, smider hun halen til side, signalere hun, at hun er klar til parring, det er i hvert flad en metode til at finde ud af om hun er klar.

Reproduktion hos hund og kat, der er skrevet af dyrlæge Ib J. Christensen, udgivet af Landbohøjskolen Institut for Husdyrenes Reproduktion – og desværre ikke til at opdrive i dag – oplyses der, at det gunstigste parrignstidspunkt indtræffer 1-2 dage efter, tæven for førse gang står stille og finder sig i hanhundens forsøg på at bestige hende.

Vil man vide helt nøjagtig hvornår tæve er mest gunstig, kan man lade dyrlægen tage lidt skedeslim, da det kan indholde en større eller mindre mængde forhornede celler. Et stort antal af forhornede celler er tegn på, at tidspunktet for parringn er gunstigt. De forhornede celler stiger og falder 2 gange og det kan derfor indebære at man skal til dyrlægen dagligt i en periode.

Hvalpe – hvor ofte

En sund, velpasset tæve kan uden skade få et kuld hvalpe om året. Hvis løbetiden kommer præcis hver 6-7 måned, kan man parre ved hveranden løbetid. Nogen holder på, at man altid bør lade tæven springe en løbetid over, inden hun parres igen. Men hvis hun normalt har løbetid f.eks. hver 8-9 månded, eller hvis hun – hvad der sker hos mange – trækker løbetiden ud et par ekster måneder, når hun har haft hvape, kan man f.eks parre to løbetider i træk og springe en løbetid over. Så svarer det gennemsnitlig til et kuld årligt.

Der kan være grunde, der taler for, at man parre oftere, uden at det kan betagnes som rovdrift. Man kan tillade sig at gøre det hvis tæven er i top-kondition, hvis forrige havalpekuld har været meget lille, eller hvís man har gjort en virkelig indsats for at hjælpe tæven med at passe hvalpene.

Når tæven bliver ældre – ca. 6-7 år – risikere man, at hun går i stå, hvis man lader hende springe en løbetid over. Enten lader næste løbetid vente meget længe på sig, eller hun får ved næste parring kun en eller slet ingen hvalpe. Derfor er det bedre at lade en aldrende tæve få 2-3 kuld lige efter hinanden og derefter pensionere hende helt, når hun er ca. 8 år. Ganske vist kan hun teoretisk være avlsdygtig, så længe hun lever, men hvis man holder af sin gamle hunhund, vil man nok finde det naturligt at give hende et otium. Risikoen ved fødsel og pasning af hvalpe, er en større anstrengelse for en aldrende tæve end en yngre.