Lidt om os, vi er en familie på 4, Henrik, Mads, mig og Tem, som er flyttet hjemmefra, han kommer dog jævnligt på besøg og passer gerne hundene. Jeg arbejder deltid og er derfor meget sammen med hundene og de er sjælden alene. Mine hunde er mit et og alt, de er for det meste med mig over alt. Kan slet ikke undvære dem.

Da jeg i 2000 måtte aflive vores gamle hanhund, en stor og dejlig blanding, svor jeg at jeg aldrig ville have stor hund igen, men en jeg kunne putte i lommen . Henrik ville ikke have hund igen, men jeg var ikke færdig med at have hund, ville bare have en pause.

Jeg opdagede ved et tilfælde racen Prazsky Krysarik i 2004, da vi var i Himmelev på besøg, da vi kom indenfor hos familien kom en lille søde hund løbende os i møde. Mads og jeg var solgt, den var bare så dejlig og da Luna forklarede os hvilken race det var og hvor hun havde den fra. Jeg var solgt og igen klar til at få hund. Da jeg kom hjem ringede jeg til den der solgte hvalpe af denne race og 2 timer efter, havde jeg bestilt en hund.

Så gik snakken der hjemme, for hvilken køn skulle denne lille nye hund have. Da vi altid har haft hanhunde, ønskede jeg mig en tæve denne gang. Henrik var ikke helt enig, han kunne ikke se sig selv med så lille en hund, så det skulle være en hanhund og den skulle hedde Herkules. For så troede folk der ville komme en stor hund, når han kaldte på den .

Nå men jeg var bare solgt, den var så lille og så sød. Ugen efter var vi i Dianalund og kikke på hund. Da vi står der og kikker ud i rummet til alle de her små hvalpe, aner man jo ikke lige hvem man skulle vælge. Jeg havde dog fået min vilje, jeg skulle have en tæve. Da vi står der og kikker, falder mine øjne på en hvalp, der kikker mig lige så dybt i øjnene og vi falder for hinanden. Jeg løfter denne her lille hvalp op og siger til Henrik og Mads, det skal være denne her. Henrik spørger om jeg er sikker…ja det er jeg og vi vælger denne hvalp. Da valget er taget kikker jeg hvilket køn den har og det var heldigvis en tæve og hun blev dødt Freja, Mads bestemte navnet.

Da vi havde fået Freja, begyndte jeg at lede efter andre med denne race, da jeg intet kendte til den. Jeg fandt hurtigt andre og vi startede en gruppe op på MSN. Jeg fik mange nye “hunde venner” og det sammen gjorde Freja. Jeg har stadig kontakt til et par stykker og det er rart.

I 2008 år besluttede jeg at vi skulle have endnu en hund. Jeg faldt over en annonce på Dyrenettet og vi købt Mille. Mille er en Dværgpinscher, det er hun solgt som, men har min tvivl om hun er ægte uden tavle. Det gør nu ikke os noget, hun er bare super dejlig og hun har beriget vore familie endnu mere. I 2010 ønskede jeg mig en hund mere og efter en snak, fik jeg lov til at købe Mickey. Jeg fik lov til at have et lille stueopdræt.

Mit ønske er at få en Prazsky Krysarik tæve. Henrik er ikke helt enig, da han mener 3 hunde er nok. Han har tildels ret. Man kan vel godt drømme og ønske. Vores familie blev beriget med endnu en hund i 2014, der kom Mynthe til. Så nu er vi 4 dejlige hunde, vi ikke vil være forude.

Så derfor er vores lille familie blevet beriget med 3 dejlige hunde, vi for alt i verden ikke ville undvære, de giver os så meget og er vores et og alt.

Vi gør alt for at give dem et dejligt hundeliv med masser af kærlighed. De er fuldgyldige medlemmer af familien. Udover det bestræber vi os på at avle sunde, raske hvalpe med et dejligt temperament.