Hvorfor gør hunden?

Det er en almindelig fejltagelse at tro, at en gøende hund er truende. Den kan lave høje lyde, der ser ud til at være rettet direkte mod dig, men det er vildledende at tro. For gøen er en hundealarm, der er beregnet på at andre medlemmer af flokken, inklusiv menneske familien.

Lydens budskab er: “Der sker noget her, pas på!”. I naturen har denne funktion to sider: Den får hvalpe til at søge skjul og gemme sig for evt. fare, og de voksne til at samle sig, og være parate til aktion. I menneskelig betydning svarer den nærmest til lyden af vores dørklokke, en gongon eller et horn der fortæller noget er på fære. Alarmen fortæller os endnu ikke, om den ankommende er ven eller fjende, men den sikre at de nødvendige forholdsregler er bliver taget. Der er derfor en højlydt gåen både kan signalere at glæde eller fare. Det kan være ejeren der bliver hilst velkommen eller en tyvs indtrængen. Så snart den nyankomne er blevet identificeret, bliver hundens gøen enten erstattet af ven venlig hilseceremoni eller et alvorligt angreb er under opsejling.

Et angreb

Et ægte angreb er i modsætning hertil fuldstændig lydløs. Den frygtløse, aggressive hund styrtet simpelthen direkte mod faren og angriber. Demonstrationer af politihunde, der angriber mænd, som forgiver at flygte, bekræfter dette. Når tyven eller faren løber væk, og politimanden løslader sin hund, kommer der overhoveder ingen lyd fra den. Hundens lydløse spring ender hurtigt med, at den lukker sine kæber om mandens beskyttet arm og bliver hængende fast i den.

Flugt

Flugt foregår lige stå stille. Den hund, som desperat prøver t flygte, er tavs, når den forsvinder i det fjerne. Vokalisationer er i virkeligheden tegn på konflikt eller frustrationer. At de næsten altid hører sammen med aggressive sammenstød med hunden betyder simpelthen , at selv den mest arrige hund som regel også er lettere bange. Politihundens fuldstændige tavshed under angrebet er mindre almindeligt en det snerrende angreb.

Snerren

Snerren med køberen trukket tilbage for at vise hjørnetænder er typisk for den hund, der er meget aggressiv, men også lidt frygtsom. Det lette anstrøg af frygt ændrer det tavse angreb til et snerrede angreb – med hunden er ikke til at spøge med. Trangen til at angribe er stadig meget større tendensen til at ville flygte. En snerrende hund er et postbuds værste mareridt.

Knurrende

Næste trin i retningen af øget frygt er den knurrende hund. Knurren er lidt mere frygtsom end snerren, men der er stadig risiko for et angreb. Den knurrende hund er mere i forsvarsposition, men er aggressiv nok til at eksploderer i et angreb hvad øjeblik det skulle være. Når balancen tipper mere væk fra rent angreb, og frygten begynder at vinde overhånd, blandes knurren med gøen. Den lave knurren “udvides” pludselig til en høj gøen, som gentages: knurren-gøen, knurren- gøen. En sådan hunds budskab er: “jeg kunne godt tænke mig at angribe dig (knurren) men jeg tror, jeg vil tilkalde forstærkning (gøen).

Frygt

Hvis frygten bliver større og begynder at dominere over aggressionen, forsvinder knurrelydene og erstattes af en høj og gentagende gøen. Den kan fortsætte i irriterende lang tid, enten til det fremmede element, der forårsager den, forsvinder, eller til den menneskelige “flok” kommer til stede for at undersøge, hvad der forgår.