Hvorfor skraber hunden i jorden efter besørgelse?

Enhver hundeejer har observeret den måde, hvorpå en hund – især en hanhund – udfører adskillige kraftige skrabebevægelser i jorden, når den har besørget. Den flytter sig lidt væk fra det sted, hvor afføringen blev anbragt, og skraber så med voldsomme bagudrettet bevægelser med forbenene og især bagbenene i jorden, inden den fjerner sig. Nogle gange forekommer skrabningen efter urinering, Mine tæver og hanhund gør det, nu også efter urinering.

Den oprindelige forklaring på denne handling lød på, at den var et levn fra den tid, da hundens vilde stamform plejede at dække sin afføring, ligesom katte før det. Man regnede med, at domesticeringen (fra vild hund til tamhund) havde mindsket handlingen effektivitet, så der nu kun var en nytteløs rest tilbage af engang hygiejnisk adfærd. Det er imidlertid ikke sandheden, for nyere undersøgelser af ulve i deres naturlige omgivelser har afsløret ar de udfører sammen slags skrabebevægelser. Der har ikke været nogen forfald på grund af domesticeringsprocessen (fra vildhund til tamhund).

En anden forklaring fik ud på, at hunden forsøgte at sprede deres afføring,  for på den måde at udvide området, hvor de kunne efterlade deres personlige duft. Selv om hunden altid skraber med poterne i jorden, undgår de sjovt nok, altid at ramme deres afføring.

Det åbner for to mulige forklaringer. For det første har man observeret, at ulve i vild tilstand roder op i jorden eller underlaget, på op til en meters længde, når de skraber. Det efterlader en iøjnefaldende visuel markering ved siden af afføringens duftsignal. Hunde, som skraber på cement eller en anden hård bymæssig overflade, hvor så mange ejere i dag går tur med dem, efterlader næppe visuel virkning, med det er bare deres uheld. I mere naturlige omgivelser ville deres skrabning resultere i et meget tydeligt visuel signal.

For det andet er der blevet påpeget, at eneste effektive svedkirtler på hundens krop er placeret mellem dens tær, og at dyret blot tilføjer endnu en personlig duft til dens, afføring som den repræsenterer. Det kan godt være, vi ikke finder denne forklaring overbevisende, for skønt vores næse let kan registrere hundeafføring, har vi ingen reaktion på hundefodsved. I hundes duftfyldte verden er det imidlertid fuldt ud muligt, at denne tilføjelse af duftmarkering har sit eget specielle budskab at give, hvad der gør hundens trang til at går tur endnu mere fascinerende. Efter al sandsynlighed spiller både duftfaktoren og den visuelle faktor en rolle, når hunden fortager sine afmærkninger i de naturlige omgivelser