Komplikationer ved fødslen

Faresignal 1:  For stor hvalp – tæven bliver ved at presse og presse, ser sig utålmodigt omkring, men der kommer ingen hvalp. Det kan være svært at afgøre, hvor længe man skal vente på sådan en hvalp – det er gerne den første hvalp, det er galt med. Prøv at føle, om du kan mærke hvalpens krop/form oven for skedeåbningen, altså mellem denne og haleroden på tæven. I så fald kan du som regel skubben lidt med, og så snart hvalpens krop er så langt ude, at du kan få fat i den, kan du hjælpe tæve med at få hvalpen ud, træk blidt og nænsomt ved en pres ve. Træk aldrig i hvalpens ben, prøv at få fat om kroppen og hjælp den ud, trækker du i benene kan de gå af led (træk nedad og mellem tævens bagben – ikke bagud). Og hjælp tæven med at holde på hvalpen, så den ikke glider tilbage mellem hver presse ve. Tag med et viskestykke eller et lille håndklæde om hvalpen, ellers glider fingrene, da hindeblæren er glat.

Hvis tæven har siddet og presset og set sig omkring efter en hvalp længere en halv times tid, eller hvis der ikke har vist sige en hvalp senest to timer efter de første “ture” er begyndt, er de, om end ikke altid overhængende fare, så dog grund til at kontakte dyrlægen. Sandsynligvis er den første hvalp for stor. I de fleste tilfælde kan det klares med en indsprøjtning, der giver tæven kraftigere veer, så hun bliver i stand til at presse hvalpen ud. Hvis det er tilfældet, taler sandsynligheden for, at de næste hvalpe er mindre, så alt vil gå glat derefter.

Faresignal 2:  Vandet går. Hvis du kontakter dyrlægen i forbindelse med en fødsel, vil et af de første spørgsmål, han stiller, som regel være, “er vandet gået”?.

Det drejer sig især om den grønlige slimede væske, som fylder blæren, hvalpen ligger i. Hvis dette grønne fludium siver eller plasker ud af tæven, uden at der kommer en hvalp, betyder det, at der er gået hul på hindeblære, og at hvalpen er i fare for at kvæles i tævens liv. Hvis hvalpen ikke er født et kvarter efter, at vandet er gået, er hurtig hjælp nødvendigt.

Faresignal 3: For kraftige veer. Hvis veerne er særlige voldsomme og kommer med få øjeblikkes mellemrum, uden at der viser sig en hvalp, er det også et faresignal. En for stor hvalp, måske, eller en død hvalp. I hver fald er der grundt til at kontakte dyrlægen.

Faresignal 4:  Vesvækkelse. Tævens har blokket op og har haft veer, sandsynligvis endda arbejder ret kraftigt. Men så sker der ikke mere. Enten ligger hun helt stille og træt, eller hun kan finde på at blive selskabelig og vil gerne glemme alt om fødslen, springer ud af fødekassen og følger dig i hælene go virker som “normal”, at man næste ikke kan tro, der er noget galt. Det er der imidlertid, og det endda alvorligt. Der kan være mange grunde til , at fødslen er gået i stå, men et er sikkert: hurtigt dyrlægehjælp er nødvendig, og måske er et kejsersnit kan være en sandsynligt løsning på problemet.

Faresignal 5:  Blødning. Der vil altid komme blod i forbindelse med en fødsel, og en lille smule blod kan se ud af umådeligt meget, når der siver ud i en bunke avisstumper eller hvad du nu har brugt som underlag til fødslen. Hvis det drejer sig om en stor hund, kan det se ret så voldsomt ud, uden at man behøver at bekymre sig. Men en virkelig kraftig og vedvarende blødning er betænkelig.

Faresignal 6: Hvalpen ligger forkert.  Hvis hvalpen kommer ud af skeden med ryggen nedad (altså benene i vejret), kan den simpelthen ikke komme ud. Det eneste, man opnår ved at forsøge at trække den ud, er at rykke den i stykker. Den eneste mulighed er at forsøge at få et par finger ind om kroppen på den g dreje den en halv omgang. Med lidt fingernemhed kan det lade sig gøre. Kan man ikke selv, så kan dyrlægen klare det. Men det haster meget. Måske går det ikke hurtigt nok til, at den hvalp, der ligger forkert, kan overleve. Men det gælder jo i hvert fald om at rede de efterfølgende hvalpe.

Der er forskel:

I hele beskrivelsen af fødslen, med og uden komplikationer, er det hele taget ud fra den “normale” fødsel og det der som regel sker. Men naturligvis er der forskelle fra hund til hund og race til race. Tæver af racer med abnorme store hoveder vil således have vanskeligere ved at føde naturligt, og f.eks. bulldogge forløses som regel ved kejsersnit.

Men der kan også være psykiske forskelle. De fleste hundeejere ved sikkert, om deres hund er meget “pivet” – eller det modsatte. En pylret og forkælet hund vil sandsynligvis tage stærkt på vej underfødslen, halse og stønne meget og værre irriteret og utålmodig, hvis hvalpene ikke kommer hurtigt nok ud. Hører ens hund derimod til de hårde og robuste, kan man risikere at hun blokker op, næsten uden at man mærke det på hende. Hvis en sådan robust hund begynder at jamre sig under fødslen, eller hvis hun lader en forstå,  at man ikke må går fra hende – f.eks. ved at trodse veerne ved at løbe efter dig, når du vil gå – så kan man være sikker på, at hun trænger til alvorligt hjælp.