Fødslen

En hund “går” lige så mange uger som en kvinde går måneder. Ni uger, 63 dage – efter parring kan hvalpene normalt ventes. Der kan dog være udsving på 3-4 dag til hver side, så man skal have alt parat i nogle dage før. Unge tæver kan føde tidligere, imens at ældre og mere erfarende tæver kan trække det lidt ud. Senest fra dag 56, skal man tage tævens temperatur to gange om dagen, morgen og aften.

En normal temperatur er 38,5 , men allerede flere dage før fødslen kan den svinge omkring 37,5 – 38,0 et par dage. Når den kommer helt ned på 37,0 eller derunder, kan fødslen ventes inde for et døgn. Vores Mille er umulig at tage temperatur på, da hendes temperatur allerede en uge før forventet fødsel svinger så meget, til begge sider, at jeg ikke helt kan regne med hendes temperatur. Der kikker jeg efter andre tegn på forventet fødsel. Et af tegnene kan være at tæven “går” fra foderet. Det sker gerne mellem et halvt og et helt døgn før fødslen. Når hun ikke vil æde sin normale mad, skal man ikke begynde at lokke lækkerier i hende. Hun har bedst af, at maven ikke er for fyldt når hun skal føde.

Hvor længe skal man vente?


Den normale dag for fødselen er, som sagt , den 63 dag. Som regel regner man fra første gange, tæven er blevet parret. Er hun dog blevet parret flere gange, ville jeg regne fra første parring. Har første parring været vanskelig og er man i tvivl om den blev gemmen ført ville jeg tage fra anden parring. Er tæven parre en gang tager man udgangs punkt i denne ene parring. Er der kun fundet en parring sted skal man kun lade tæve gå til dag 64. Er der ikke på dag 65 tegn til fødsel, konsultere da en dyrlæge. Kan anbefale Nina Engelbrecht Diers, fra Ølby Dyrhospital tlf: 7025 0202.

Har der været flere parringer, så søg dyrlæge ved 65 dag, efter sidste parring. Nogen bruger den taktik, at hvis fødslen lader vente på sig at gå en tur med tæve. Det kan nogen gange sætte fødslen i gang, men gå ikke for langt fra hjemmet, hvis nu fødslen går i gang.

Men en dyrlæge kan undersøge, hva der kan være årsagen til, at fødslen lader vente på sig, og tager stilling til, hvad der eventuel kan gøres. Hvis havlpene ligger fin og normalt, vil man måske vælge at se tiden an endnu et døgn tid. Men hvis dyrlægen evt. kan mærke, at en eller flere hvalpe er døde, ville der muligvis blive tale om kejsersnit for at redde tæven og de øvrige hvalpe.

Dyrlægen ville måske også i nogle tilfælde konstatere, at opblokningen allerede er i gang, uden at hundeejerens har bemærket det, og at man roligt kan tage hjem med sin tæve og vente på den første hvalp, melder sin ankomst.

Hvad kan dyrlægen gøre?

Når man søger dyrlæge, må man ikke forvnte at dyrlæge kan “sætte” fødslen i gang, som hos mennesker. Hvis man giver tæve en vefremmende indsprøjtning, inden dens fødselsveje er blokket op, vil der sket det, at hvalpene stødes ud af livmodren og kvæles, fordi de ikke kan komme længere.

Men en dyrlæge kan undersøge, hvad der er årsagen til, at fødslen lader vente på sig, og tage stilling til, hvad der skal gøres. Hvis hvalpene ligger fint og normalt, vil man måske vælge at se tiden an et døgns tid mere. Men hvis dyrlæge evt. kan mærke, at en eller flere hvalpe er døde, ville der muligvis blive tale om et kejsersnit for at rede tæven og de øvrige hvalpe. Dyrlægen vil måske også i nogen tilfælde konstatere, at opblokningen allerede er i gang, uden at tæve ejeren har bemærket dette, og at man roligt kan tage hjem og tage i mod hvalpens ankomst.

En normal fødsel

 Fødslen forgår i to dele:

Først blokkes fødselvejene op, derefter presses hvalpene ud. Tæven slikker hvalpen ren, bider navlestrengen over og sluger som regel efterbyrden – hvad man normalt ikke må forhindre hende i, da det virker mælkedrivende. Nogen dyrlæger fremhæver dog, at , at hvis det drejere sig om et stort antal hvalpe, kan de skade mave og tarm, hvis man lader tæven æde dem alle. Hvis hvalpen er sund og rask, vil den ret hurtigt begynde at kravl og finde frem til tæves mælkekirtler, hvor den vil begynde at dige, indtil den næste hvalp melder sin ankomst.

Under fødslen skal tæve så vidt muligt have lov at være i fred, men dog tilses jævnligt af den i familien, hun er nærmest fortrolig med. Jeg plejer at sidde i nærhede og følge med, så jeg kan træde til hvis de bliver nødvendigt. Under fødslen må man ikke byde tæve mad. Spiser hun, risikere du at fødslen går i stå. Under første del af fødslen, opblokningen, er vand tilladt, men senere må hun heller ikke drikke.

 

Opblokningen

Fødslen begynder med, at fødselsvejene udviges, så hvalpene kan passere. Denne del af fødslen – opblokningen – kan være anstrengende og smertefuld for tæve, især for den førstegangesfødende. Hun bliver rastløs, går søgende rundt, skraber og graver voldsomt, i hundekurven og  fødekassen, hun “reder seng”. Under opblokningen halser hun gerne voldsomt (hun trækker vejret lige som hvis hun var tørstig eller forpustet) Hun kan sittre og ryste og evt. pive, og man kan – og bør – forsøge at byde hende lidt vand, men det er dog ikke sikkert, hun vil have noget, så bør man ikke nøde hende til det.

Temperaturen, der har været helt under 37,0, stiger brat, og feber er ikke unormalt. Opblokningens varighed er meget forskellig, fra en time til det meste af et døgn. Hvis hun under denne periode løber til døren, må man evt. lufte hende i snor. Luk hende aldrig ud på egen hånd – mange tæver har et instinkt, som byder dem at skjule sig, når de skal føde og så risikere du, at du hverken ser hende eller hvalpene de første par uger.

Hvis du ikke opholder dig konstant hos tæve under opblokningen, men går fra og til hende (højst med et kvarter mellemrum), vil hun i begyndelsen sikket komme dig i møde hvergang du åbner døren. Under den sidste del af opblokningen vil hun blive siddende i sin kasse eller hvor hun nu vælger at føde, og vente på at du kommer hen til hende. Det er som regel tegn på, at fødslen er ved at gå ind i næste fase. Snak fornuftigt og beroligende til hende under hele fødslen og vis du er der for hende, men ynk hende ikke.

En del tæver har i øvrigt et meget stærkt kontaktbehov under fødslen, og hvis en tæve tydeligt viser, at hun er mest tilfreds, hvis hele familien er samlet omkring hende, så sker der intet ved det – tværtimod.

Hvalp på vej

Hvalpene ligger godt emballeret i hver sin lille pose i livmoderens to grene eller “horn”. Inderst er hver hvalp omgivet af en såkaldt hindeblære med et grønligt, flydende indhold. Udenom er der endnu en vandfyldt blære, kaldet vandblæren, som har en færdlig funktion i forbindelse me fødslen.Omkring de to blære ligger moderkagen. Henimod slutningen af opblokningen bliver veerne kraftigere og hyppigere. Bugmusklerne trækker dig voldsomt sammen og slappes igen. Hunden får “ture”. Hun ligger nu som regel på siden og afventer roligt den første hvalp.

Hvalpen forlader livmoderen og skubbes under veerne ud mod skedeåbningen. Når hvalpe nærmer sig, vil hun oftes rejse sig og i halvt siddende stilling presse voldsomt gerne med et støn af anstrengelse, hvergang hun presser. Mellem hver presse ve vender hun sig rundt for at se om hvalpen skulle være der. Undertiden vil man kunne en grønligbære, der kommer og forsvinder i takt med at hun presser. Man må endelig ikke tro det er hvalpe og begynde at hive i den, så der går hul på den. Det er vandblæren der viser sig og den er med til at smøre fødselsvejene og vil derfor blive presset frem og tilbage, så fosteret letter kan glide ud “vandet går”. Underiden kan de ske, at vandblære hænger udenfor meget længe, inden der sker mere. En time eller lidt mere behøver ikke at være foruroligende.

Hvalpen er der

Kort efter at vandblæren er bristet, skulle hvalpen gerne komme til syne. Selv om den stadig ligger i emballaret i sin væskefyldt pose (hindeblæren), kan man tydelgit se dens konturer, idet posen klæber til hvalpens krop, mens den presse ud. Så snart hvalpen er ude, vil tæven nu få travlt med at bide hul på hindeblæen, så dens gørnlige væske plasker ud, æde blæren, slikke hvalpen ren, bide navlesnor over og – i de fleste tilfælde, slubre al den grønne væske i sig. Oftes går det så hurtgit, at der bare lyder et enkelt plask, idet tæven bider hul på hindeblæren, så man slet ikke når at opfatte, at der næsten samtidig, kun få sekunder før, er gået hul på vandblæren.  


Er der liv i hvalpen

Hvis efterbyrden er kommet med ud, vil hun højst sandsynligvis også æde den, og det er må man ikke forhindre hende i (se under En normal fødsel). Den lille, våde hvalp ligger de første sekunder så stille, at man kan være i tvivl om den lever. De fleste bevæger sig dog næsten med det samme, men hvis den trods tæves slikke i løbet af et halvt minuts tid ikke begynder at røre på sig, bevæge en pote, åbne munde og gispe efter luft, måske pibe lidt, må man undersøge, om slimet er væk fra den luftveje, få slimet væk fra hovedet og næsebor, stik en finger i den mund og få slimet ud, alt sammen stille og roligt. Hav evt. en øresprøjte ved hånden og får den i munden på hvalpe og sug slim ud. Kontroler om der er kommet slim i øresprøjten. Bliv ved til der ikke mere kommer slim ud. Er hvalpen stadig slatten, kan man gøre et sidste forsøg på at puste liv i den ved at massere den kraftigt og ryste den med hovedet nedad, så evt. slim slynges ud. Være ikke bange for at tage fat den lille hvalp er hårdfør. Massér hvalpen med et håndklæde, læg den ned til moderen og se, om den finder ud at die. Gør den det, holder den fast på den mælkekirtel og fortager små æltende bevægelser med forpoterne, bør du gå udfra den er levedygtig, og kan overlade den til sig selv.

Tæven kan ikke klare det selv

Tæves modtagelse af hvalpene er en hel række af instinkthandlinger, og de fleste tæver vil klare et med største selvfølgelighed, selv om de aldrig har prøvet det før.

Men hundens årtusindgamle afhængighed af mennesket har hos enkelte individer svækket de naturlige instinkter, så ikke alle førstegangsfødende straks ved, hvad de skal gøre, når hvalpen er kommet. Det er bl.a. derfor, det er så nødvendigt at overvåge fødslen, hvis man ikke vil miste den første hvalp. Hvis tæven ikke selv gør tegn til at ville bide på hindeblæren, må man hurtigt rive hul på den og fjerne al fugtighed og slim fra hvalpens hoved, især snudepartiet. Hvalpen har jo hidtil fået iltforsyning gennem moderens blod, idet den ved navlestrengen har været forbundet med moderkagen (placenta, efterbyrden), som har siddet fast på livmodervæggen.

Nu er den forbindelse afbrudt, og hvis hvalpen ikke hurtigt får sit eget åndedræt i gang, kvæles den. Når du har befriet hvalpens hoved for slim og væske, prøv så at holde den våde hvalp hen til moderen og se, om hun vil give sigt til at slikke den ren. Sker det, lægger du hvalpen ned igen, og når tæven er i gang, vil hun i langt de fleste tilfælde fortsætte med at slikke hvalpen ren og fjerne hindeblæren og dens væske. Vent og se, om hun bider navlesnoren over. Gør hun det ikke i løbet af et par minutter, tager man en ren saks og klipper navnesnoren over. Hun vil nu evt. selv prøve at få efterbyrden med ud ved at bide i hindeblæren og rive det en imens hun spiser efterbyrden. Hvis efterbyrden ikke er kommet med ud, sidder den stadig fast i livmodervæggen , så der skal trækkes meget lempeligt for ikke at gøre fortræd. Hvis hvalpens dela f navlesnoren bløder, klemmer man om den med to fingere, til blødningen standser.  Hvis tæven ikke gør tegn til at æde efterbyrden, fjerner man den.

Det sker, at en førstegangsfødende bliver så forskrækket over sin første hvalps tilsynekomst, at hun springer op og flygter hen i en krog. Vær forberedt på, at det kan ske, og prøv at grib hende i flugten. Det er ikke sikkert, hvalpen har godt af sådan en luftetur. Tal beroligende til hende, du må ikke ynke hende, det er meget vigtigt. Nogen tæver har det bare bedst med at du er der og ikke siger noget. Sådan havde vores Mille det. Så tal beroligende til hende og hjælp hende med at få gjort hvalpen i stand. Så snart den begynder at røre på sig og die, vil hun sandsynligvis acceptere den. 

De næste hvalpe

Når den første hvalpe har ligget lidt og diet, får tæven som regel for travlt til at tage sig af den, da den næste hvalp nu melder sin ankomst. Den vil blive skubbet lidt til side, da hun nu skal koncentrere sig om den næste hvalp der er på vej. De fleste tæver dog på en åndsfraværende måde, passe på den først fødte og vil på alle måder passe på ikke, at træde på den eller ligge sig på den. Men hold øje, de kan jo se at hvalpe bliver presse mod kanten og bliver mast ihjel. De næste hvalpe kommer gerne forholdsvis hurtigt efter hinanden. Et interval på en halv time eller en hel time er normalt. Der er ikke udsædvanligt, at den sidste efternøgler lader vente på sig i 3-4 timer. Husk at under fødslen må man ikke byde tæve vand eller mad. 

Er fødslen overstået

Det kan være vanskeligt at afgøre om fødslen er overstået. Tæven kan have efterveer og man kan fejlagtigt tro der kommer flere hvalpe. Hvis der er flere hvalpe i vente vil tæven, som regel slikke mere voldsomt og planløst på de allerede ankommende, skubben omkring med dem og af og til vende sig rundt for at se, om den næste hvalp er på vej. Tævens opmærksomhed vil være indadvendt og koncentreret. Men når tæve begynder at slappe af og begynder at vise interesse for hvalpene, kan man godt antage at fødslen er overstået. Hun vil nu ligge sig fredeligt til rette samle sin hvalpe og die dem. Der vil falde ro over fødekassen. Man kan nu tilbyde hende mad og vand.

                                                                                                                   









Frejas fødsel

Milles fødsel

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Klasselærere porttitor augue en turpis porttitor maximus. Nulla luctus Elementum felis, sit amet condimentum Lectus rutrum own.