Beslutningen

Det er altid en svær beslutning når ens kæledyr skal aflives, uanset om det er gammelt eller ungt. Beslutningen bør altid tages ud fra, hvad der tjener dyret bedst, da det jo i lang tid har givet en mange glæder. Dette skal gengældes ved ikke at trække dyrets lidelser i langdrag. Når det ikke længere er muligt at holde dyret smerte- og/eller angstfrit, er tiden inde til det sidste farvel. Beslutningen om dette bør involvere hele familien. Hvis I ikke kan blive enige, er det en god ide at komme op til en samtale, hvor en dyrlæge kan hjælpe jer på vej med at tage den rette beslutning. Hele familien og dyret bør være tilstede under denne samtale. Vi vil så lave en undersøgelse af jeres dyr og høre, hvad I hver især har at fortælle. Ud fra dette vil vi så lave en professionel vurdering omkring livskvaliteten for jeres kæledyr. Det er også en god ide at føre dagbog over, hvor tit dyret har gode og dårlige dage, da man tit kan indbilde sig selv, at der er en overvægt af de gode dage, uden at dette er korrekt, især når tiden til aflivningen nærmer sig. En aflivning er hård for familien, men det er en human og værdig måde at tage afsked med en trofast og kærlig følgesvend.

Når beslutningen er taget:

Når tiden er ved at være inde til, at tage afsked med sit kæledyr, er der nogle overvejelser, man skal gøre sig.

  • Skal dyret aflives hjemme eller på klinikken (ring gerne og tal med os om denne beslutning).
  • Hvem skal deltage, skal hele familien med eller kun et enkelt familiemedlem.
  • Skal dyret begraves eller kremeres.
  • Hvis dyret skal kremeres, skal det så være en urnekremering eller en fælleskremering.
  • Det er muligt at få en uglaseret keramisk urne til at komme i jorden, der sprænges og forgår med tiden, en træurne (som kan åbnes, hvis man vil sprede noget af asken) der ligeledes forgår over tid eller en glaseret urne i farverne hvid, blå eller sort. Det er også muligt at få skrevet mindeord på en glaseret urne eller få malet et motiv af en porcelænsmaler.
  • Man kan også bestille askesmykker. Det er små glasperler, hvori der indgår en lille smule af dyrets aske. Perlerne fåes alene i en æske, eller som et smykke, fx. halskæde eller armbånd med perlen i. Det resterende aske kan fåes med hjem i en urne, eller i en pose – så kan man fx. sprede asken i skoven eller ved stranden hvor hunden holdte meget af at gå tur, eller på engen hvor katten jagtede fuglene.

Se dette link ang askesmykker, urner, og kremering:  ​

http://www.adakrem.dk/forside-2.html ​
Hvis dyret skal aflives i hjemmet, skal der bestilles tid til dette nogle dage i forvejen, og vi kan ikke give et præcist tidspunkt, men en tidsperiode på ca. 1 time, hvor vi kan ankomme indenfor.
Hvis børnene ikke skal med ind til selve aflivningen, kan det være en god ide, at de får lov at tage afsked inden og eventuelt får lov til at se dyret, når det er dødt.
Hvis det bliver en urnekremering, kommer dyret tilbage i en urne, som ejer får med hjem. Hvis dyret fælleskremeres, bliver det brændt sammen med andre kæledyr, og asken fra disse indgår derefter i en naturlig økologisk cyklus. På Kongelundens dyreklinik har vi valgt Ada´s kæledyrskrematorium til at varetage opgaven med kremeringen. Årsagen til at valget er faldet på dem er, at de håndterer dyrene på en pæn og værdig måde, som vi føler er i overensstemmelse med den måde, vi ønsker dyrene behandlet på. Desuden kremeres kun kæledyr sammen, der er ingen produktionsdyr med ved kremeringerne. Hos Ada’s har de forståelse for, at det døde kæledyr de håndterer, engang var nogens bedste ven, og de er meget professionelle.

Proceduren:

Hvis aflivningen foregår på klinikken, kommer I ind med jeres kæledyr, og vi forklarer tingenes gang for jer, så der bliver så få overraskelser som muligt. I må selvfølgelig også gerne stille spørgsmål, hvis der er noget I er i tvivl om eller ikke forstår, så I er så afklarede som muligt, inden jeres dyr får den første bedøvende sprøjte. Det er vigtigt, at det foregår under så rolige forhold som muligt, både for jeres og jeres dyrs skyld. For at tingene ikke skal gå i et hurtigere tempo, end I er klar til, vil I blive spurgt, om I er klar til at dyret får den beroligende sprøjte, og når det sover på denne sprøjte, om I er klar til, at den får den sidste sprøjte, der sætter hjertet i stå og stopper vejrtrækningen.
Den første sprøjte bedøver dyret, og den kan desværre godt svide en anelse. Dette gør, at nogle dyr giver et lille piv ved denne sprøjte. Der går derefter 5-10 minutter, før den har sin virkning. Efter denne sprøjte, registrerer dyret ikke mere, da det er fuldt bedøvet. Hvis I ønsker det, kan I trygt forlade rummet efter denne, hvis I ikke ønsker at overvære hele proceduren, uden at jeres kæledyr bemærker det. Den sidste sprøjte indeholder en overdosis af et kraftigt sovemiddel. Hos hunde får de ofte denne sprøjte direkte i blodåren i forbenet, og det kan være nødvendigt at barbere et lille område på forbenet til denne del. Hos katte får de sprøjten enten i forbenet, i leveren eller i hjertet. Bedøvelsesmidlet skal nu fordeles rundt i kroppen, og der er forskel på, hvor hurtigt det går. Dyret kan efter den sidste indsprøjtning tage nogle meget dybe indåndinger, også efter at hjertet er holdt op med at slå, dette er reflekser, der kommer når mellemgulvet trækker sig sammen og presser det sidste luft ud af lungerne. Dyret mærker intet og er ikke ved at vågne op! Der kan også forekomme muskelsitren, dette skyldes oplagret energi i cellerne, der også frigives, efter døden er indtruffet. Vi lytter grundigt på jeres dyr, inden det erklæres dødt.

Tiden efter aflivningen:

Dette vil blive en svær periode, og det er meget normalt at føle sorg uanset, hvilket kæledyr man har haft. Der er rutiner, der ikke længere er de samme, og disse ændringer vil hele tiden minde en om det kæledyr, der ikke længere er der. For nogle er det at få et nyt kæledyr den bedste måde at komme over sorgen og for andre, er tanken om et nyt dyr meget utænkeligt. Tal med folk I kender og som kendte jeres dyr, om minderne om dyrene, for at mindes dem på en god måde. Uanset hvad, bliver det ikke en let periode. I er selvfølgelig også velkomne på klinikken, hvis der er nogle ting, I har brug for at få afklaret.

Proceduren:

Hvis aflivningen foregår på klinikken, kommer i ind med jeres kæledyr, og vi forklarer tingenes gang for jer, så der bliver så få overraskelser som muligt. I må selvfølgelig også gerne stille spørgsmål, hvis der er noget i er i tvivl om eller ikke forstår, så i er så afklarede som muligt, inden jeres dyr får den første bedøvende sprøjte. Det er vigtigt, at det foregår under så rolige forhold som muligt, både for jeres og jeres dyrs skyld. For at tingene ikke skal gå i et hurtigere tempo, end i er klar til, vil i blive spurgt, om i er klar til at dyret får den beroligende sprøjte, og når det sover på denne sprøjte, om i er klar til, at den får den sidste sprøjte, der sætter hjertet i stå og stopper vejrtrækningen.

Den første sprøjte bedøver dyret, og den kan desværre godt svide en anelse. Dette gør, at nogle dyr giver et lille piv ved denne sprøjte. Der går derefter 5-10 minutter, før den har sin virkning. Efter denne sprøjte, registrerer dyret ikke mere, da det er fuldt bedøvet. Hvis i ønsker det, kan i trygt forlade rummet efter denne, hvis i ikke ønsker at overvære hele proceduren, uden at jeres kæledyr bemærker det. Den sidste sprøjte indeholder en overdosis af et kraftigt sovemiddel. Hos hunde får de ofte denne sprøjte direkte i blodåren i forbenet, og det kan være nødvendigt at barbere et lille område på forbenet til denne del. Hos katte får de sprøjten enten i forbenet, i leveren eller i hjertet. Bedøvelsesmidlet skal nu fordeles rundt i kroppen, og der er forskel på, hvor hurtigt det går. Dyret kan efter den sidste indsprøjtning tage nogle meget dybe indåndinger, også efter at hjertet er holdt op med at slå, dette er reflekser, der kommer når mellemgulvet trækker sig sammen og presser det sidste luft ud af lungerne. Dyret mærker intet og er ikke ved at vågne op! Der kan også forekomme muskelsitren, dette skyldes oplagret energi i cellerne, der også frigives, efter døden er indtruffet. Vi lytter grundigt på jeres dyr, inden det erklæres dødt.

Når dyret er dødt:

Hvis i har brug for det, kan i få lov til at sidde lidt ved dyret, og tage den afsked i har brug for, og hvis i ikke har været med til hele proceduren, kan i komme ind og tage afsked bagefter, hvis i ønsker det.

​Tiden efter aflivningen:

Dette vil blive en svær periode, og det er meget normalt at føle sorg uanset, hvilket kæledyr man har haft. Der er rutiner, der ikke længere er de samme, og disse ændringer vil hele tiden minde en om det kæledyr, der ikke længere er der. For nogle er det at få et nyt kæledyr den bedste måde at komme over sorgen og for andre, er tanken om et nyt dyr meget utænkeligt. Tal med folk i kender og som kendte jeres dyr, om minderne om dyrene, for at mindes dem på en god måde. Uanset hvad, bliver det ikke en let periode.